Med udgangspunkt i individuelle ønsker og behov, vil vi gerne hjælpe med at se muligheder frem for begrænsninger – og tænde et lille lys i mørket.

— Gitte Buurgaard

Om Buurgaard & Jessen

Hos Buurgaard & Jessen ser vi os gerne som værende traditionelle – men på en lidt utraditionel måde. Vores mål er at udvise empati, lytte, støtte og rådgive – og møde de pårørende der hvor de er i sorgen.

Med udgangspunkt i individuelle ønsker og behov, vil vi gerne hjælpe med at se muligheder frem for begrænsninger – og tænde et lille lys i mørket. Dermed har vi også et naturligt fokus på de mere "bløde værdier", som er en stor del af det at miste nogen man holder af. Vi håber at kunne gøre en forskel og hjælpe dig videre i en svær tid.

Buurgaard & Jessen er din lokale begravelsesforretning i området mellem Frederikshavn og Skagen, herunder Aalbæk, Jerup, Elling, Bratten Strand og Strandby, samt de mindre landsbyer vest for Frederikshavn.

Buurgaard & Jessen blev etableret i Elling i 2009 af Gitte og Pia og siden da er det gået stærkt. Med overtagelsen af Skagen-Aalbæk Begravelsesforretning og ansættelsen af Bjørn, har vi positioneret os, som en førende begravelsesforretning med et stærkt lokalkendskab.