Pårørende kan få hjælp til følgende opgaver:

    ▪    Udfyldelse af papirer og evt. fremskaffelse af nye attester. 
    ▪    Forsendelse eller kørsel til myndighederne med papirerne.
    ▪    Kontakte præst og kirkegård for fastsættelse af højtideligheden.
    ▪    Familien taler selv med præsten om afdødes liv, salmenumre og hvordan højtideligheden skal foregå. 
    ▪    Afhentning og kisteilægning af afdøde på sygehus eller eget hjem og evt. holde en udsyngning. 
    ▪    Bestille kistepynt, kranse, dekorationer og bårebuketter. 
    ▪    Blomsterudsmykning af kirke eller kapel. 
    ▪    Bestilling af dødsannoncer. 
    ▪    Bestilling af salmehæfter.
    ▪    Bestilling af sten eller navnetilføjelse. 
    ▪    Transport af kisten eller urnen. 
    ▪    Ansøgning om begravelseshjælp fra kommunen og Sygesikring Danmark. 
    ▪    Anmeldelse af dødsfaldet hos forsikringsselskab og fagforening.
    ▪    Indhentning af prisoverslag på udlæg, f. eks. mindesammenkomst, dødsannoncer og blomster. 
    ▪    Holde højtidelighed i kapellet hvis afdøde ikke ønsker gejstlig medvirken.

Om Buurgaard & Jessen

Hos Buurgaard & Jessen ser vi os gerne som værende traditionelle – men på en lidt utraditionel måde.

Bag Buurgaard & Jessen står Gitte Buurgaard og Pia Jessen. Vi er således kvinder – og vi har begge baggrunde fra social-, sundheds- og plejesektoren. Derfor har vi et naturligt fokus på de mere "bløde værdier", som er en stor del af det at miste nogen man holder af.

Vores mål er at udvise empati, lytte, støtte og rådgive – og møde de pårørende der hvor de er i sorgen. Med udgangspunkt i individuelle ønsker og behov, vil vi gerne hjælpe med at se muligheder frem for begrænsninger – og tænde et lille lys i mørket.

Vi håber at kunne gøre en forskel og hjælpe dig videre i en svær tid.

Med venlig hilsen

Gitte og Pia

Buurgaard & Jessen Begravelsesforretning Aps · Grundtvigsvej 48 · 9900 Frederikshavn
Telefon 98 42 76 00 · kontakt@buurgaardjessen.dk · www.buurgaardjessen.dk